26 oktober 2017
Fælles Afrikansk Valuta
Af: Karsten Riise
Selv store valutaer som det britiske pund manipuleres af spekulanter. Små valutaer i fattige lande er endnu mere udsatte. Alle Afrikas lande bør kunne tilslutte sig en fælles valuta.
Afrikas byrde med dyre valuta-reserver bør finde en bedre løsning. Alle lande undtagen USA har valutareserver i fremmed valuta. Beholdningen er typisk overvejende i dollar, og fungerer over tid som et multi-milliard uforrentet, afdragsfrit lån til USA. Problemet med dyre uforrentede valutareserver er ikke fuldstændig løst for andre end USA, men problemet er særlig stort i Afrika. Små valutaer, der opleves som ”usikre”, er nødt til at anskaffe sig ekstra store valuta-reserver for at blive "troværdige". Fattige lande tynges særlig meget af omkostningen ved sådanne store reserver af penge, de ikke kan forbruge, og som de endda risikerer at tabe i en valutakrise.
Små usikre valutaer i for eksempel Afrika har mange problemer. For at bevare penge i landet er de ofte nødt til at holde renten meget højt, og dét presser vækst og investering nedad. Høj rente betyder endvidere, at virksomheder kan friste til at tage store lån i dollar eller pund til en langt billigere rente, og dét kan udsætte afrikanske virksomheder for en farlig valuta-kursrisiko. Virksomhedskonkurser på grund af kurstab på store dollarlån er der eksempler på i mange udviklingslande, for eksempel i Latinamerika. Endvidere er det dyrt at drive en kompetent nationalbank med egen valuta.
Fælles Afrikansk Valuta
Af: Karsten Riise
Selv store valutaer som det britiske pund manipuleres af spekulanter. Små valutaer i fattige lande er endnu mere udsatte. Alle Afrikas lande bør kunne tilslutte sig en fælles valuta.
Afrikas byrde med dyre valuta-reserver bør finde en bedre løsning. Alle lande undtagen USA har valutareserver i fremmed valuta. Beholdningen er typisk overvejende i dollar, og fungerer over tid som et multi-milliard uforrentet, afdragsfrit lån til USA. Problemet med dyre uforrentede valutareserver er ikke fuldstændig løst for andre end USA, men problemet er særlig stort i Afrika. Små valutaer, der opleves som ”usikre”, er nødt til at anskaffe sig ekstra store valuta-reserver for at blive "troværdige". Fattige lande tynges særlig meget af omkostningen ved sådanne store reserver af penge, de ikke kan forbruge, og som de endda risikerer at tabe i en valutakrise.
Små usikre valutaer i for eksempel Afrika har mange problemer. For at bevare penge i landet er de ofte nødt til at holde renten meget højt, og dét presser vækst og investering nedad. Høj rente betyder endvidere, at virksomheder kan friste til at tage store lån i dollar eller pund til en langt billigere rente, og dét kan udsætte afrikanske virksomheder for en farlig valuta-kursrisiko. Virksomhedskonkurser på grund af kurstab på store dollarlån er der eksempler på i mange udviklingslande, for eksempel i Latinamerika. Endvidere er det dyrt at drive en kompetent nationalbank med egen valuta.
Når valutaen er troværdig, får flere investorer tillid til økonomien i landet. Med en troværdig valuta falder renten – dét giver flere investeringer, lavere valutausikkerhed og giver bedre vilkår for virksomhederne. En stor fælles valuta med et fast grundlag, vil være mere troværdig.
Fælles valuta har fungeret godt i dele af Afrika
I Vest- og Central-Afrika deles 14 lande om den fælles CFA-Franc. Denne CFA-Franc findes teknisk set i to udgaver for hhv. 8 og 6 afrikanske lande, men i praksis er det samme valuta, med fast-kurs til Euro. Siden år 2000 bakkes CFA-Franc op af Europas Centralbank. Det er en velfungerende afrikansk penge-struktur.
Navnet ”CFA Franc” er imidlertid uhensigtsmæssigt, det er for tæt bundet til Frankrig og kolonitid. Et bedre navn for en fælles-afrikansk valuta kunne være "Nkruma", efter den første pan-afrikanske leder Kwame Nkruma i Ghana. Alle lande i Afrika bør kunne deltage i en pan-afrikansk valuta, med fast kurs til Euro.
Udbredelse af en fælles-afrikansk valuta til flere lande i Afrika vil fremme investering, beskæftigelse og handel i Afrika. En stabil fælles-afrikansk valuta vil sænke renten på lån i afrikanske lande, som i dag bøvler med små, svage valutaer.
Handel mellem de afrikanske lande er alt for lav. Afrikas fælles hjemmemarked hæmmes ved at være opdelt i små valuta-områder. Et fælles afrikansk marked med fælles valuta og lav rente vil mindske valuta-risici, rente-risiko, og dermed gavne Afrikas beskæftigelse. Afrika behøver et stærkt og konkurrencedygtigt fælles erhvervsliv. Derfor behøver Afrika et stort fælles marked for at udvikle afrikanske produkter og services af høj kvalitet, som i design og pris svarer til Afrikas behov - og som kan eksporteres til resten af verden.
En lav rente i Afrika vil gøre det billigere at iværksætte endnu større programmer for ”mikro-finansiering” af lokale landsby-projekter, til gavn for de fattigste. Stærkere afrikansk erhvervsliv betyder for eksempel, at pumper og kyllinge-farme til Afrikas landsbyer kan leveres billigere og give mere afrikansk produktion og arbejde.
En guld-baseret afrikansk valuta er naturligvis altid et klassisk alternativ. Men Afrikas økonomier vokser hurtigt. Når guldproduktionen ikke øges i samme hastighed som økonomien, så giver det pengemæssige begrænsninger på den økonomiske vækst, hvis guld er eneste basis for valuta. USA opgav for eksempel guld-baseret dollar i 1971, selvom USA har verdens største guld-reserver. Nogle af Afrikas lande producerer guld, og kan godt føre en guld-valuta parallelt. Kina indfører således netop nu en særlig ”guld-Yuan” som alternativ til dollar ved international handel med olie. Sydafrika har længe cirkuleret guld-mønter, så man kan godt forestille sig en parallel fælles-afrikansk guld-valuta, særlig hvis man feks. teknisk kunne forsegle en mindre mængde guld.
Fordele kan langt opveje ulemper ved fælles afrikansk valuta
En fælles-afrikansk valuta vil naturligvis møde alle de indvendinger, som findes mod den fælles europæiske valuta, Euroen.
En fælles valutapolitik kan ikke justeres i forhold til hvert enkelt land. Nogle afrikanske lande kan få mere fordel end andre. En fælles afrikansk valuta, der bakkes op af Euroen, vil indebære at afrikansk pengepolitik bliver afhængig af EU's nationalbank. Dét kan betyde en afrikansk rente, som ikke justeres ud fra Afrikas økonomiske situation, men ud fra Europas behov. Men samlet set bliver det formentlig generelt set en markant lavere rente, end hvad hvert enkelt afrikansk land kan opnå med hver deres egen lille valuta. En fast Euro-vekselkurs kan til tider være for høj i forhold til nogle Afrikanske landes konkurrenceevne - dét må løses. Symbolsk kan tilknytning til Euro fremstilles som en ”re-kolonisering”. Alle sådanne indvendinger er for så vidt relevante. Men Vest- og Central-afrika har altså allerede sådan en eurobaseret afrikansk valuta, og succés-lande som Sénégal og Elfenbenskysten har lige siden selvstændigheden set dette som den bedste løsning.
Belært af erfaringer fra et stort udviklingsland, så skal man praktisk ikke prøve at presse mest muligt pengevæsen over på elektronik. Elektroniske penge er fremmelige for nogen, men ikke for alle, og der vil altid cirkulere grå penge. Man skal sørge for, at der altid fysisk cirkuleres små møntenheder, så fattige mennesker kan bruge pengene.
Hele Afrika bør få mulighed for at tilslutte sig en fælles valuta.
Debat: Vest- og Central-afrikanske lande har i årtier foretrukket at have en fælles Euro-valuta - Er dét en vej frem for hele Afrika?
Karsten Riise
Partner & Editor
CHANGE NEWS &
CHANGE MANAGEMENT
